De danskere der "sætter en ære" i at hade svenskere, er helt væk. Svenskerne har givet os de 3 suveræne bands Hardcore Superstar, Crashdiet (31/12 The Rock) og Vains Of Jenna og med "Babylon Burning", er Babylon Bombs nu også kommet op i den klasse. Meget tæt på dem har man bands som Gemini Five, Crazy Lixx og Crucified Barbara. Andre bands som Innocent Rosie (11/11 The Rock), Nasty Idols, Backyard Babies, Fatal Smile (05/12 The Rock) Vanity BLVD, Sister og Baby Jane (04/11 The Rock) er også bands, som er langt foran de danske bands, som forgæves prøver at gøre kunsten efter. Selv bands som ikke engang har udgivet en rigtig CD, som f.eks. Danger, Redlight Attraction og Dirty Passion, er meget bedre end hvad vi selv kan komme med i Danmark. Og så jeg jeg nok også glemt nogle andre i farten.
Det fede ved de svenske bands, er at udover de laver noget fed musik, så holder de stilen 110%. Alle de her svenske bands fortjener meget mere opmærksomhed end de får. Så gør dig selv en tjeneste og lyt til disse bands på myspace. Du vil helt sikkert ikke fortryde det og måske ende med at få en masse nye yndlingsbands og nogle nye skiver på reolen.
Vordingborg Festuge har sloganet ”Folkelig, festlig og fornøjelig” og med navne som Shubidua, Danser med drenge og Bamses venner på plakaten, er der ikke meget at komme efter for rockfolket. Men denne 31. festuge fik et twist i den rigtige retning, idet Vordingborg Rock var blevet bedt om at levere eftermiddags underholdning i Algade hele ugen. Foreningen valgte torsdag og fredag at lancere det helt nye sleaze band Lagerloudz. Det vakte røre i mængden af familier med barnevogne og fadølsdrikkende sejlere da de 4 rock´n´rollere dukkede op i leopard, eyelinere, nitter og andet metal outfit. Lagerloudz har som målsætning at føre sleaze bølgen over sundet fra Sverige og festugefolket fik præsenteret bandets absolutte publikumsdebut. I samråd med arrangørerne havde Lagerloudz valgt primært at spille covernumre som selv ikke rock relaterede mennesker kender. Det blev til en vifte af fortolkninger af bl.a. Guns´n´roses, Kiss og Sweet numre blandet med Lagerloudz eget materiale. Det var en stor fornøjelse for undertegnede at opleve hvordan publikum blev revet med af bandet, der ud over musisk kvalitet formår at underholde verbalt mellem numrene. Pain Punch er overbevisende som karismatisk frontmand og suppleres perfekt af Vex Viking på lead guitar. Samspillet mellem de to og deres indbyrdes replikker fik hele gaden til at rocke med. Bazz Bandit spiller en solid bas og Stixx Starr må betegnes som et trommeteknisk geni. Visuelt fungerer bandet som farverigt, med masser af medrivende energi og begejstring. Bandet går i studio primo august og forventer at være cd aktuelle sidst på året. Mere info findes på www.lagerloudz.com.
Anmelder: xxAnn